Allan Bøgh Christensens ultimative drøm er en 33 Stradale. Men hans egen Alfa Romeo-bilpark, der bl.a. tæller en Giulia, en Spider og en 4C, er ellers ikke at kimse ad.
Italianista er taget en tur til Sverige for at opleve Allans eventyrlige garage, hvor han pusler med sin passion for italienske biler.
Da vi træder ind, åbenbarer der sig et drømmesyn, og man får det næsten, som når en tyr ser det røde klæde: Der står en funklende rød Alfa Romeo 4C og vifter med sin lækkerhed, og man bliver instinktivt draget hen mod den, med galopperende hjerte.
Dernæst får man øje på omgivelserne. Garagen i Sverige er faktisk en slags lagerhotel, men i stedet for at være fyldt med folks støvede klenodier og arvegods i papkasser, rummer den en åbenbaring af drømmescenarier for enhver elsker af italienske biler. Her har Allan sammen med ni svenske artsfæller forenet deres fælles passion i en unik bilsamling.
Vejrtrækningen bliver hurtigere, mens blikket glider henover Giulietta TI, Fiat X1/9, GTV6, Giulia Berlina, Lancia HPE Volumex, Spider 916, 156, 155 Q4, Giulia Coupé, Abarth og Alfetta….de er her alle, de shiner, og det er jo næsten som at være til fest med alle sine flotteste venner. 
ABC og starten på det hele
Men lad os lige spole tilbage og begynde med Allans fulde navn: Allan Bøgh Christensen. Hans initialer ABC og kærlighed til Alfa Romeo er næsten børnelærdom - og en lektion i, hvad der kan ske, når man er vokset op i en flække i Nordjylland, lige der, hvor motorvejen ender.
Ja, ganske rigtigt: Man bliver vild med biler.
”Der skete ikke noget eksotisk i Vodskov. Jeg rodede med legetøjsbiler og fjernstyrede biler sammen med mine to brødre, Torben og Flemming, og jeg elskede at sidde bag rattet i min mors Morris Mini Clubman eller i min fars Opel Rekord Stationcar. Det var praktiske biler. Men de lyttede da til os børn i slutningen af 1990’erne og købte så en Lancia, fordi vi syntes, det var en god idé,” smiler Allan.
Allan blev gennem sin barndom også inspireret af sin onkel, Osvald Søndergaard, der var medlem af Alfa Romeo-klubben. Han ejede en Alfa Sud og renoverede en Sprint, og det var i øvrigt ham, der startede den første Alfa Romeo Klub Shop for 25 år siden.
Ingeniør med interesse for akustik
Allan Bøgh Christenses tekniske interesse blev siden hans levevej, og kærligheden til biler udlever han nu på hobbyplan, hvor han elsker at koble af ved at rode med sine biler.
Han er uddannet ingeniør med speciale i akustik, og har arbejdet med signalbehandling i høreapparater i en virksomhed i Ballerup siden 2001. Men man behøver heldigvis ikke høreapparat for at værdsætte Allans og alle Alfisters yndlings-decibel: Lyden af en Alfa Romeo-motor.
Alfa-gnisten i Arese
Hvornår var det egentlig, at den famøse Alfa-gnist blev uløst? Her skal vi tilbage til 1998, hvor Allan kørte rundt i Europa og bl.a. skulle besøge en ven. Det lyder unægtelig som en potentielt spændende historie, men inden du får for mange billeder i hovedet af den unge Allans road-trip, så må jeg lige nå at stoppe dig: Han tog afsted i bus og lejede derefter en Opel Corsa.
Så det var en anden skelsættende begivenhed, der fandt sted på turen: Allan besøgte nemlig Alfa Romeos bilmuseum i Arese, og det satte nogle følelser i gang.
”Andre museer er mere aktive, men jeg blev grebet af det, og det var en fornøjelse bare at kunne gå rundt lidt for mig selv, åbne bilernes døre og nyde designet. Jeg forelskede sig i en Tipo 33 Stradale og stod længe og beundrede den. Det er min ultimative drømmebil, hvis jeg en dag bliver multimilliardær!”, smiler han.
Allans første Alfa Romeo
Hans egen første Alfa Romeo blev en rød model 33 1.7 16V, som han købte to måneder efter han fik sit første job – det job, som han stadig har. Allan var lige flyttet til København, men der var ikke noget særligt, der knyttede ham til hovedstaden, udover arbejdet, og derfor begyndte han at kigge mod Sverige efter bolig.
”Og her er bilpriserne jo en god sideeffekt,” smiler han. Derfor bor han nu i Malmø og lever en tilværelse, hvor bilafgifter ikke er et tema, og hvor en svensk app understøtter hans ingeniør-geners glæde ved ordnede forhold.
I den app kan man hurtigt få et samlet overblik over bilforsikringer, afmelde sommerbilen om vinteren og mange andre features, som især er gode, hvis man, som Allan, har en bilpark på størrelse med et mindre fodboldhold.
Købte Fiats pressebil
Kort efter, at Allan flyttede til Sverige i 2003, solgte han sin 33’er og erstattede den med en 164 Q4.
”Den var lidt speciel, da den kom frem, især i den røde Rosso Proteo-farve. Jeg havde ønsket mig den bil siden 1994, da den blev lanceret,” fortæller han, da vi står og kigger på den.
Eller det vil sige: Jeg står kigger diffust på noget, der næsten lige så godt kunne være bunke knogler i en ørken. Der er ikke meget kød tilbage. Men Allan er naturligvis ekspert, og er med en arkæologs eller zoologs grundighed i gang med at tilbageføre det bordeaux skelet til fordums tid, hvor den var Fiat Danmarks pressebil.
Den er derfor blevet testkørt af mange, og da Allan købte den, havde den kørt 250.000 km. De seneste 20 år har Allan så tilført ekstra 300.000 km på den kilometertæller, som kun det trænede øje kan finde lige nu.
Der kom vand i bilens olie, forruden revnede, og så kunne han lige så godt pille den helt fra hinanden.
”Det hele handler om glæden ved at gå at skrue på noget. Finansielt giver det ingen mening, det er ren nostalgi!” konkluderer han.
Ung og adræt i Alfa 4C
Dernæst skal vi da lige ud og ha’ en prøvetur i 4C’eren, og her er det en fordel at være adræt.
”At komme ind og ud af den er en måde at holde sig ung og frisk på”, siger han. Det gør vi så.
”Det er jo en mini-Ferrari, men smilet er lige så stort, som hvis det var en rigtig Ferrari,” konstaterer han. Og så smiler han stort.
Han bestilte sin 4C i november 2013, men fik den først leveret i 2015. Det var et helt særligt øjeblik.
”Jeg gik og ventede utålmodigt på den, og var i løbende kontakt med forhandleren, der hele tiden udskød leveringsdatoen, sådan lidt à là: ”Luigi er snart klar med den”, griner Allan.
”Luigi?” spørger jeg lidt desorienteret, men kommer hurtigt ind i loopet igen; jeg ved jo godt, at man ikke skal undertrykke sit indre legebarn, og at Cars er et legendarisk filmværk for både store og små drengerøve.
”Da jeg fyldte 40 år, fik jeg en 20 minutters tur i en Ferrari i gave fra mit arbejde. Det var sjovt, men jeg kunne mærke, at smilet ikke blev større af at sidde i en Ferrari, fremfor når jeg kører i min 4C. Jeg synes, mit behov er dækket!” erklærer Allan og uddyber, at modellens navn dækker over bilens fire cylindere, som giver 250 heste.
Lancia er også lækker
Allan Bøgh Christensen elsker at omgive sig med andre bilentusiaster og er også vild med Lancia. Han ejer en Lancia Thema 8.32 i den grønlige farve Verde Indy (der også kaldes Reflex), som han købte sammen med sin bror Torben i 2003. Den har svenske plader, men står lige nu i Danmark.
Han er medlem af både den danske og svenske Lancia-klub og begge landes Alfa Romeo-klub. Allan har desuden været formand for den sjællandske Alfa Romeo klub-sektion siden 2017, og står også for diverse Go cart-arrangementer.
”Der er en sjæl i italienske biler, som jeg ikke finder i de tyske. Jeg er glad for Lancia og brænder mest for Alfa Romeo, men jeg ville da også gerne ha’ en Masarati!”, udbryder han, og tilføjer så: ”Men jeg faktisk også åben for en Fiat Abarth, de mindre biler er jo ret praktiske.”
Giulia til hverdag, Spider til sommer
Med i Allans bilhistorik hører også en hvid Giulietta, som han købte i 2018, men som blev solgt i 2021 og erstattet med den Giulia, som i dag er hans hverdagsbil. Farven er den særlige Anodized Blue, som kun blev fremstillet i en kort periode.
Desuden inkluderer hans bilpark en Spider fra 2001, som pludselig dukkede op i Lund.
”Jeg havde ikke kørt i en Spider før, men jeg købte den med det samme, allerede efter første prøvetur. Det var i 2018, hvor det var en dejlig sommer, og en forrygende følelse af at køre rundt med taget nede. Jeg kørte også til Italien i den i 2020. Den har kørt 75.000 km og har en fantastisk V6-lyd, som er skøn at høre på, når kalechen er nede,” fortæller han.
Særlig Alfetta med mafia-forbindelser
Italien er i det hele taget en af Allans yndlingsdestinationer, og han rejser ofte dertil, gerne i området nær Como-søen. For nylig gik turen dog til Sicilien, og snart skal han til Umbrien. Han vil også gerne opleve Syditalien; Puglia og måske også Calabrien, som han faktisk uforvarende har et forhold til, i kraft af en meget særlig bil, der også står i garagen. Nemlig en hvid Alfetta, der har tilhørt mafiabossen Franco Muto (den såkaldte ”Fiskekonge”, Il Re del Pesce) fra Cosenza i Calabrien.
Bilen er umiddelbart ret anonym af udseende og skiller sig med vilje ikke for meget ud, men når man kigger nærmere på den, opdager man visse lyssky elementer som f.eks. de skudsikre ruder, indbyggede brandslukningssystem, radiokommunikationen, de punkteringsfrie dæk og det lydisolerede bagagerum.
”Jeg har faktisk ikke behov for at opsøge den tidligere ejer!", griner Allan.
Alfa Romeo 4C vækker opsigt
Apropos at skille sig ud, så oplever Allan stor interesse for sine biler, når han er ude på tur.
”Lancia’en går alle bare forbi, men når jeg så træder på speederen, vender folk sig om. Jeg var dog lidt uforberedt på, hvor stor opsigt, 4C vækker. Alle kigger efter den, både forgængere, cyklister og bilister. Det har jeg ellers aldrig prøvet før, men det er meget hyggeligt, når folk er nysgerrige og spørger ind til den. Jeg nyder, det jeg har, og så er det da dejligt, hvis andre også nyder synet. Men jeg har helt klart bilerne for min egen skyld, ikke for andres,” funderer han.
Svensk Alfa-virus og reservedele på lager
Vi begiver os en tur rundt i det svenske skatkammer, ind og ud af nogle døre, forbi utrolig smukke bilmodeller og passerer uoverskuelige mængder af reservedele. Og her finder vi også noget andet: En mand, der går under navnet Per Berlina, og hans venlige, vamsede Berner Sennen-hund ved navn Bessie.
Da jeg giver Per hånden, udbryder han: ”Jeg fik Alfa Romeo-virussen i 1969, da jeg som 15-årig fik sommerjob på et Alfa-værksted her i Skåne!”
Og så behøver man jo nærmest ikke yderligere præsentation; vi bærer jo alle rundt på den berømte virus, på hver vores måde.
Pers kaldenavn Berlina hænger naturligvis sammen med hans kærlighed til Berlina-varianten, altså de 4-dørs Alfa Romeo-modeller. Han fremviser stolt sit pragtværk fra 1962, en 2000 Berlina, som han hentede i Rom i 2007 og siden har omlakeret og istandsat.
Per Berlina var gennem 1980’erne og 1990’erne meget aktiv i den svenske Alfa Romeo-klub, og han har siden oprettet forhandling af tyske My Alfa’s reservedelslager, som han nu distribuerer i Sverige. Allan har også en reservedel eller to til overs. Sagt med andre ord: Mangler du en Alfa Romeo-dippedut, så findes den nok her.
Køkken og toilet til ægte Alfister
Vi går op og sætter os i køkkenet på første sal, og det er også en oplevelse i sig selv. Gulvet er lamineret med store Alfa Romeo-logoer, og der er vilde Alfa-detaljer alle steder, selv på toilettet.
Allan har lavet kaffe, og nu hvor vi er i Sverige, har han også sørget for lokal gastronomi i form af kanelbullar og muffins med skovbær. Jeg roder med kaffekanden og konkluderer, at det er godt, at der er en ingeniør til stede, som kan vise mig den rette knap, så al kaffen ikke vælter ud.
Italienske fremtidsdrømme
Og hvad byder fremtiden mon på? Allan afslutter:
”Jeg køber ikke biler som investering. Lige som kunst skal nydes ved at hænge på væggen, så skal hjulene ud og snurre! Jeg elsker foråret og at mærke solen bag rattet i min Spider. Jeg får en kæmpe lykkefølelse når jeg cruiser med taget nede, eller jeg kører i min 4C med nedrullet vindue. Det vækker noget til live!
Jeg drømmer om at flytte til Italien som pensionist. Der skal være rimeligt vejr hele året, men skal det være i det bløde toscanske landskab eller ud mod Adriaterhavet? Det skal jeg lige finde af. Jeg tager selvfølgelig min 4C med. Og min 164’er! Og en eller anden dag vil jeg også gerne ha’ en Alfa Romeo Montreal, hvis jeg ikke får fat i den 33 Stradale…”
