Christian Brandt imponerede son purung dansk designstuderende Alfa Romeo’s designteam og vandt et praktikophold på deres italienske hovedkontor. Siden blev han ansat der, men i dag slår han sine kreative streger som chefdesigner hos det danske superbilfirma Zenvo i Præstø.
Italianista dykker ned i Christian Brandts usædvanlige arbejdsliv, som er drevet af visioner og kreativitet, og formet af mange betydningsfulde telefonopkald gennem tiden.
Præstø. Ikke umiddelbart et sted, man forestiller sig kan være det danske epicenter for superbiler, og den sorte bygning i det halvkedelige industrikvarter indikerer da heller ikke, at der bag disse mure foregår noget ekstraordinært. Men det er altså her, at det danske superbil-eventyr ruller sig ud med Christian Brandt bag Zenvo-designerrattet.
Vi bliver mødt af Aurora, da vi træder ind. En elegant ”lady in dark red” med smukke afrundede former og et frækt blik i øjet. Lækker er hun da. Aurora er Zenvos nyeste model med en topfart på 450 km/t og en pris på 2,6 millioner Euro – altså knap 20 millioner kroner uden afgifter.
Dansk superbil-eventyr med turbulent start
Aurora skulle gerne vejre morgenluft for firmaet, som har haft en lettere turbulent start. Oprindeligt blev det grundlagt af Jesper Jensen og Troels Vollertsen i 2007 med visionen om at skabe Danmarks første supercar-brand, men siden er de to gået hver til sit. Nogle bilentusiaster husker det uheldige øjeblik, hvor Zenvos første model ST1 bryder i brand i Top Gear, med hele verden som tilskuer.
TV-programmet fra 2014 startede ellers så godt med den forventningsfulde Jeremy Clarkson, der prøvekører den skrigorange danske eventyrbil med matchende orange sikkerhedssele over læderjakken, mens han definerer bilen som ”the 1086 horse power orange monster with it’s gorgeous 6.8 liter v8 which is super charged and turbo charged, and looks like smearing a habanero chili with wasabi and then garnishing it with dynamite!”
Men da bilen bryder i brand, slukkes drømmen foreløbig, og Zenvo må tilbage til tegnebordet.
Og så kan vi også lige gå tilbage til starten, og til Christian Brandts historie.
Christian Brandt har været den første. Den første danske studerende, der har været i praktik hos Alfa Romeo. Den første dansker, der har fået tilbudt et job hos Alfa Romeo og har arbejdet i deres designteam. Han er den første danske bildesigner, der arbejder hos det første danske superbilmærke. Og samtidig er Christian Brandt den eneste: Den første og eneste, der har oplevet det hele.
Essensen af skønhed. Det har faktisk været et pejlemærke for Christian Brandt de seneste 30 år, og var også titlen på den Alfa Romeo-udstilling og designkonkurrence på Kunstindustrimuseet i 1995, som blev startskuddet på Christians karriere som bildesigner.
Vis, hvad Alfa Romeo er for dig
Christians interesse for biler blev grundlagt allerede som barn. Han elskede at tegne biler i sine folkeskole-år, men fik at vide, at det ikke nyttede noget at gå i retning af bildesign. Så var det vel Ok at blive almindelig designer med speciale i produktdesign.
Han var lige startet på Designskolen og var kun i gang med sit første år på studiet, da Alfa Romeo-udstillingen La bellezza necessaria gæstede København i 1995. I forbindelse med udstillingen, var der udskrevet en konkurrence blandt studerende på Arkitekt - og Designskolen med ordlyden: ”Lav en præsentation, der viser, hvad Alfa Romeo er for dig.”
Da muligheden for at være med i Alfa Romeos konkurrence opstod, kom Christian i tvivl – måtte man overhovedet dét som ny studerende? Men hans underviser på Designskolen, Peter Mackeprang, gav Christian rygstødet og troen på, alt var muligt: Bare se at komme ud over stepperne, mester!
”Danmarks Designskole og de undervisere, der arbejder der, var dengang - som nu - meget formet af minimalistiske traditioner. Som Peter Mackeprang sagde: ’’De går kun op i ahorntræ og svensk knækbrød!"
Peter Mackeprang var anderledes. Han var til fede former, til passion og røde biler, og brød sig ikke om kedeligt og akademisk design, fortæller Christian, der husker, hvordan han ydmygt gik i gang med kuglepen og A4-papir, til Peters store opstandelse: ”Hvad fa’en er det, du laver?” – og så blev de kreative udskejelser erstattet af ambitioner på stort papir, kæmpe linjer, power og fart.
Alfantasia - drømmen om en åben Alfa Romeo ved Como-søen
Christian visualiserede essensen af Alfa Romeo: Solen skinner, og man kører i en åben bil ved Como-søen.
Han tegnede en lille roadster, inspireret af en række Alfa Romeo-klassikere, og gav den navnet Alfantasia.
Og han vandt hovedpræmien: Tre måneders praktikophold på Alfa Romeos designcenter ’’Centro Stile Alfa Romeo’’ i den norditalienske by Arese, lidt nord for Milano.
Under opholdet i Italien, brød hans passion ud i lys lue. Før han tog afsted, var han meget i tvivl om han overhovedet kunne finde ud af at designe biler. ”Jeg fandt ud af, at jeg kunne finde ud af det, og at dét, jeg lavede, var ganske solidt. Men jeg havde jo også 19 års erfaring, for selvom jeg kun var 23 år, så havde biledesign jo været mit liv siden jeg var 4 år gammel!” griner Christian Brandt.
”Hos Alfa Romeo fik jeg min faglige ballast, og jeg fik det italienske formsprog ind under huden. Vi sad med 145’erens afløser, og mit design var inspireret af Duetto Spider. Da Alfa Romeo flere år senere lancerede Alfa Romeo 147, som lignede min fantasi-model meget, var jeg virkelig overrasket – den lignede mit design virkelig meget,” fortæller han.
”Hvordan var det at se sit arbejde blive brugt på den måde?”
”Det var sjovt, fantastisk, tilfredsstillende, fedt!” udbryder han, og tilføjer: ”Det er ikke mange praktikanter, der oplever det! Bagenden af bilen var meget lig min model, og den havde også delvist runde forlygter, ligesom min model, men bygget sammen med lygter, der mindede om 166’eren.”
Tiden hos Alfa Romeo var både fantastisk og frustrerende
Den unge Christian blev tilbudt job hos Alfa Romeo efter praktiktiden, men takkede nej, fordi han stadig kun var i gang med sit første år på Designskolen. Senere tog han til London og studerede to år på Royal College of Art. Da han var helt færdig med sin uddannelse, og en af cheferne fra FIAT-gruppen, som Alfa Romeo hørte ind under, tilbød ham job, var han endelig klar: Han rykkede til Alfa Romeos designcenter i Arese i 2001.
De tre år, han tilbragte her, var med Christians egne ord både fantastiske og frustrerende.
På det tidspunkt lå FIAT hele tiden i interne diskussioner med General Motors om at overtage FIAT: ”Det var en tid med start/stop hele tiden, og det var svært at komme videre med projekterne, selvom vi prøvede og prøvede. Det var som en aftalt boksekamp, og ofte havnede designopgaverne ude af huset”, husker Christian og uddyber:
"Jeg er glad og stolt af at have arbejdet for Alfa Romeo i Italien. Men da jeg var der, var mit arbejdsliv også lidt frustrerende. Jeg havde det ret ambivalent, for jeg oplevede at min entusiasme og kærlighed til Alfa Romeo ikke betød noget.”
I den periode blev der hos Alfa Romeo arbejdet med 8C, en specialudgave af 156 Autodelta og en afløser til 147’eren - Giulietta.
Christian var designer på 156 Autodelta, som løb parallelt med Giulietta’en. Han havde derfor ikke mulighed for at gå i gang med Giulietta’en, før 156 Autodelta var afsluttet, og startede af den grund en måned senere end de syv kolleger, der allerede var startet med at udvikle deres designs. Christian fandt derfor sin gamle model frem fra det lager, den have stået på siden 1995, og videreudviklede den til at passe på den tekniske platform for Giulietta. Christians og en anden kollegas forslag blev udvalgt til ’finalen’, hvor en af dem ville blive valgt til at blive udviklet til det endelige design. Hans design blev dog ikke valgt i sidste ende – men som Christian fortæller: "Jeg kan se detaljer fra mit design i Giulietta’en – nok mest i forlygterne, som var ovale på min, men som har en mere kantet form i det endelige design."
Fabulerede i frokostpausen om dansk superbil
Men motivationen var dalende, og Christian var begyndt at kigge sig om efter andre muligheder. Han blev reddet af et opkald fra virksomheden Kleemann, der laver motortuning og designdetaljer til Mercedes Benz, og som havde brug for en designer.
Så han vendte hjem til Danmark i 2004. Og hos Kleemann mødte han chefingeniøren Troels Vollertsen.
I en af deres frokostpauser sad de og snakkede lidt om biler og fabulerede om at skabe deres eget danske bilmærke: En dansk superbil.
Vollertsen forlod Kleemann, og et par måneder senere fik Christian Brandt igen et opkald: Troels Vollertsen havde fundet en investor, der gerne ville være med til at eksperimentere med et bilprojekt. Det var Jesper Jensen, og de to lagde penge og bogstaver til det nye danske bileventyr: Zenvo, mens Thors hammer bidrog med inspiration til logoet.
”Jeg tænkte slet ikke over det. Det var en drøm, der gik i opfyldelse,” lyder det fra Christian Brandt med smil i de blå øjne.
Det var et intenst år, hvor Christian stod bag designet på Zenvos første model, der fik meget opmærksomhed i hele verden, ikke mindst da det famøse afsnit af Top Gear rullede over skærmen.
Designduo med fokus på design training
Christian Brandt forlod Zenvo igen efter et år, og stiftede sit eget konsulentfirma med sin designerven, Jesper Hermann. Det blev til duoen Hermann & Brandt, som bl.a. løste opgaver for Alfa Romeo, Opel og BMW, og som især fokuserede på begrebet ”design training”, hvor de underviste bilsælgere i at bruge design som et salgsværktøj.
”Når nye bilmodeller bliver lanceret, følger der ofte et kompendium med, hvor alle bilens specifikationer står. Men vi oplevede, at sælgerne ofte ikke fik læst materialet. Så vi dykkede ned i designet og hvordan det skulle bruges, og underviste i det. Der er jo fint, at sælgere kan tale om alufælge og bagagerumsvolumen, men det interesserer jo ikke alle typer kunder. Da Opel fx lancerede deres Meriva, var målgruppen kvinder. De markedsførte bilen i en lyseblå metallic farve med kaffebrunt interiør og orange kontrastsyninger på sæderne, der mindede om en dametaske. Det skulle Opel sælgerne lige sluge, fordi de sædvanligvis ville få demobiler hjem i sølvgrå med sort indtræk, som er uskadelig og ikke skræmmer kunder væk. Det handler jo også om designkommunikation og storytelling, og det havde vi fokus på i vores firma, fordi vi begge havde en baggrund indenfor design,” fortæller Christian.
Han havde også en afstikker til David Lewis’ designteam, der bl.a. designede for B&O i en årrække. ”Det var både interessant og vanskeligt, mens også et spændende afbræk fra bilverdenen."
Rådgiver for Fritz Hansen sammen med Lissoni og Ingels
Da han arbejdede hos Alfa Romeo, blev Christian en dag ringet op af Bjørn Stegger, den daværende designchef for Fritz Hansen.
Han var selv stor bilentusiast og ville gerne have Christian med ind i et advisory board, der skulle rådgive Fritz Hansen om nye forretningsområder. Udover Christian, talte det advisory board bl.a. den verdenskendte møbeldesigner Piero Lissoni og arktiekten Bjarke Ingels fra BIG.
”Det var fedt med møbelvinklen. Jeg var utrolig begejstret for at blive involveret i det, og det var fedt at opleve, at andre var interesserede i mine holdninger til design,” lyder det fra Christian, der uddyber:
”Zenvo er også formet af den danske designtradition og Aurora’erne er inspirerede af Arne Jacobsens ikoniske møbler. Men i Danmark er det sådan, at design er det samme som styling, hvor design på engelsk er lig med engineering. På en måde fremstår styling lidt useriøst, og bildesign virker underlødigt, fordi styling har en negativ klang. Desto større var min glæde over, at mine holdninger til design havde gang på jord, og at folk syntes, det var interessant at lytte til!” fortæller Christian, nu over en skrattende telefonforbindelse i sin bil, hvor han er på vej hjem mod Frederiksberg efter en lang arbejdsdag i Præstø.
Og sådan er det åbenbart med Christian Brandt: han er en travl mand, så vi må tage interviewet i forskellige etaper, og sådan bliver det slået fast igen, at hans omdrejningspunkt især er biler og telefonopkald.
For tilbage i 2013 ringede Christians telefon igen. Vollertsen var igen på linjen, og han havde nye projekter: Det var blevet tid til Zenvo 2.0, og til at skabe en ny nicheproduktion, belært af fortidens fejl.
Zenvo træder op i en ny liga i fremtiden
Og det er den fremtid, vi er i nu, og som Christian stadig er en begejstret del af.
”Det bedste ved at være her er, at jeg har sindssygt meget indflydelse. Jeg spiller ikke 5. violin, som jeg nok ville gøre, hvis jeg var ved et af de største internationale bilfirmaer. Samtidig træder vi op i en ny liga med den nye Aurora-model. Vi kigger på Koenigsegg, Bugatti og Pagani. De er blevet anerkendt i verden, og vi kan bide skeer med dem!” lyder det entusiastisk.
Aurora’s gearkasse og motor er ny. Specifikationen lyder på 6.6 liter V12 motor med 4 turboladere, og monocoque’en (chassiet), er lavet i kulfiber - samme materiale, der også bruges i Formel 1, og som med Christians ord er ”let og genialt.”
Modellen blev globalt lanceret på ’Car Week’ i Monterrey, Californien i 2023 og fremvist i England på Goodwood Festival of Speed i 2024, og i slutningen af 2026 er den så endelig klar til produktion. Det tager omkring to måneder at bygge de første, og det hele foregår med håndkraft i Præstø, hvor der lige nu er cirka 55 ansatte, fordelt på mekanikere, malere, teknikere, ingeniører, udviklere, marketing, design og administration. Inden produktionsstarten i 2026 kommer der yderligere cirka 150 ekstra sæt hænder fra hele verden, der har erfaring fra andre bilfirmaer.
Med en pris i millionklassen er målgruppen et særligt segment. Kunderne er samlere, der har 30-40 superbiler i forvejen, og som blot kører i dem nogle gange om året.
Lige for øjeblikket ligger salgstallene dog ikke i den høje ende - Zenvo sælger fem af de håndbyggede biler om året - men ifølge planen skal Zenvos produktion med den nye Aurora-model gerne nå op på 20 biler om året.
Motor med samme kraft som en hanløve, der brøler
”Hvad er det, der gør en superbil så særlig?”
”Fornøjelsen ved at køre bil er hele grundlaget. Bilen har et analogt interiør og instrumenter, og den har ikke en stor touchskærm i midten, som alle andre moderne biler. Den centrale runde analoge omdrejningstæller kan dog kan dreje rundt, og afslører en digital skærm med Apple CarPlay, Google maps, telefon etc. hvis man vil ringe op (apropos), men ellers er den ikke synlig,” fortæller han, og uddyber:
”Ærlig talt, så har jeg ingen interesse i elbiler, de giver ikke samme følelse som biler med en benzinmotor. At koble af og køre rundt i to timer og høre på sin V12 motor - det er en helt særlig følelse, når motoren går i maven på én – samme kraft som at høre hanløven brøle i Zoo!” siger Christian drømmende. ”Til sammenligning synes jeg, at elbiler er sterile. De er lynhurtige fra 0-100 km/h, men det er lidt ligesom at tage en tur i ruchebanen i Tivoli: Det er supersjovt de første par gange, men når man har kørt ti ture, har man ligesom prøvet det!”
Superdesignerens egen bil
Had kører han mon egentlig selv i, sådan en bildesigner, der tegner biler til verdens allerrigeste og mest kræsne købere?
Svaret er såmænd en VW Golf R-line i farven White Silver. ”Jeg er jo ikke selv mangemillionær. Men bilen er et bevidst valg, jeg er meget glad for den!” griner han.
Italien har alt, hvad man kan elske af skønhed
Vi når også lige at runde Christians Brandts forhold til Italien: ”Da jeg arbejdede for Alfa Romeo, tog jeg på mange ture i området omkring Milano og Genova, hvor jeg også havde nogle danske venner. Egentlig er mit forhold til Italien blevet mere entusiastisk og positivt efter jeg kom hjem til Danmark, og både min datter og min hustru foretrækker Italien som rejsemål – jeg kan simpelthen ikke lokke dem andre steder hen! Vi er især glade for Umbrien og Toscana. Alt, hvad man kan elske af skønhed, fantastisk mad og vin og landskaber finder du jo her, og man kan jo næsten ikke betræde et sted, uden man jokker i noget romersk og historisk!” griner han, og tilføjer: ”Men nogle gange er det jo også små fine glansbilledbyer, som når du fx besøger steder som San Gimignano i Toscana. Man ser ikke umiddelbart det dagligdags, det praktiske – som fx den store Coop eller det nyopførte Centro Commerciale uden for byen. Men på den måde er italienerne jo gode til at begrænse skaden på det smukke”, lyder det fra designeren, hvis hjerte stadig banker for det æstetiske.
Derfor skal vi også lige have en anden meget vigtig ting på plads:
Hvilken Alfa Romeo-model er egentlig Christian Brandts egen favorit?
Han tænker højlydt og længe, og efter flere diskussioner med sig selv, erklærer han:
”Det må være 156’eren! Den reddede hele Alfa Romeo. Den model er et ikon, den var genial for sin tid!”
